Skip to content

Formålet med og retsgrundlaget for databehandling - Retningslinjer - Vend databehandling i Danmark

Indledning

I disse retningslinjer, som er en del af Vends persondata- og cookiepolitik, beskriver vi, hvorfor Vend indsamler og behandler dine personoplysninger, når du benytter vores tjenester.

Vi redegør ligeledes for retsgrundlaget for denne databehandling. ”Retsgrundlaget” er det juridiske grundlag, på baggrund af hvilket Vend anser det for tilladt at indsamle og anvende bestemte typer data til bestemte formål. Vi tager regelmæssigt dette retsgrundlag op til fornyet vurdering på grundlag af tilbagemeldinger fra brugere, myndigheder og forretningspartnere. 

Hvis du er uenig i vores behandling og indsamling af data på baggrund af det anførte retsgrundlag, er du velkommen til at kontakte til Vend Privacy team

Datatilsynets hjemmeside finder du yderligere information om de juridiske definitioner af ”samtykke” og ”legitim interesse”. ”Legitim interesse” er en af de juridiske begrundelser for persondatabehandling. Vend kan for eksempel have en legitim interesse, når vi har en relevant relation til en bruger. I de tilfælde hvor vi baserer databehandlingen på en legitim interesse, har vi altid foretaget en konkret vurdering for at sikre, at der er en rimelig balance mellem vores legitime interesser og brugernes rettigheder og frihedsrettigheder.

Når Vend behandler personoplysninger, deler vi undertiden disse med andre parter, f.eks. databehandlere eller andre dataansvarlige. I vores persondata- og cookiepolitik finder du yderligere oplysninger om, hvordan Vend deler oplysninger med andre parter samt om overførsel af data uden for EU/EØS. I nærværende retningslinjer vil vi uddybe, hvordan vi deler data med andre parter til specifikke formål.

Generelle behandlingsformål, retsgrundlag og berørte kategorier af personoplysninger

Formål med databehandling - nr. 1: Generel levering af produkter og tjenester

Beskrivelse af formål:  Vores virksomhed har som hovedformål at levere produkter og tjenester til vores brugere, herunder at drive hjemmesider og mobilapplikationer samt at levere tilknyttede produkter eller tjenester efter anmodning fra en bruger. 

Hvorfor behandler vi data? Det gør vi for at kunne levere vores tjenester eller produkter til dig. Disse tjenester og produkter er beskrevet i de vilkår, der gælder for de pågældende tjenester og produkter.

Retsgrundlag: Kontraktlig forpligtelse. 

Indstillinger: Der er ikke mulighed for fravalg, da denne funktion er strengt nødvendig for levering af tjenesten. Brugere med en Vend-konto kan til enhver tid logge ind på deres konto og slette deres Vend-konto eller de enkelte tjenester, de har tilknyttet Vend-kontoen.

Hvilke data behandler vi? Grundlæggende profiloplysninger, betalingsoplysninger og finansielle data, adfærdsdata og tekniske data, og  brugergenereret indhold. 

Datamodtagere: Vi benytter databehandlere, f.eks. Amazon Web Services (AWS), således at vi rent teknisk kan levere tjenesten og produktet til dig.

Formål med databehandling - nr. 2: Kundeservice og -support

Beskrivelse af formål:  I tilknytning til vores almindelige udbud af tjenester og produkter tilbyder vi også kundeservice og -support på vores egne produkter og tjenester samt til køberne og sælgerne på vores markedspladser. Dette indebærer en dialog om at løse et opstået problem med vores brugere, der kontakter os pr. e-mail, chat, webskema eller melding til vores konto på et socialt medie. Når vi yder kundeservice- og -support, registrerer vi oplysninger herom og noterer, hvorledes de enkelte sager er blevet løst. Vi anvender også kontooplysninger og adfærdsdata, når vi modtager produktordrer eller andre forespørgsler, således at vi kan varetage henvendelserne fra vores kunder. Vi benytter desuden personoplysninger, når vi sender produktoplysninger og tilbud til medlemmer af DBA Boost i forbindelse med deres medlemskab. Vi anvender også data med henblik på at forbedre vores kundeservice. Til dette formål benytter vi en proces, hvor kundeforespørgsler registreres som anonyme data, hvilket gør det muligt at måle effektiviteten af vores kundeservice. Personoplysninger indgår således ved udarbejdelse af aggregerede statistikker, som anvendes til analyse af brugernes interaktion med hinanden og med værktøjer/medarbejdere. På dette grundlag søger vi at forbedre vores kundeservice og selve produktet. Vi analyserer også resultaterne af vores kommunikation med kunder for at forbedre effektiviteten i kommunikationen. Personoplysninger behandles også for at besvare den registreredes anmodninger og klager. Desuden kan vi dele kundehenvendelser på tværs af Vends dataansvarlige selskaber, når det er nødvendigt. AI (kunstig intelligens) kan bruges med det formål at levere og forbedre kundeservice. Som et eksempel på brug af AI kan vi bruge indgående kundekommunikation fra chats eller kundehenvendelser, herunder, men er ikke begrænset til, generering af svar på almindelige kundespørgsmål og klassificering af indgående kundehenvendelser for at hjælpe med at give relevante svar.

Hvorfor behandler vi data? Det gør vi for at kunne tilbyde dig kundeservice men også for at sikre, at vores kundeservice hele tiden forbedres og altid er målrettet, og at vi derved kan hjælpe vores kunder bedst muligt. Vi ønsker også at sikre, at du modtager information om relevante medlemsprogrammer.

Retsgrundlag: Kontraktlige forpligtelser er retsgrundlaget for varetagelse af kundeforespørgsler og medlemsprogrammer (DBA Boost). Legitime interesser er retsgrundlaget for vores databehandling med henblik på at forbedre vores produkt- og kundeservice. 

Indstillinger:  Der er ikke mulighed for fravalg i den grad behandling af personoplysninger i forbindelse med kundeservice er strengt nødvendig for levering af tjenesten. Det er muligt at administrere indsamling og behandling af adfærdsdata og tekniske data til analyseformål under cookieindstillingerne.

Hvilke data behandler vi? Grundlæggende profiloplysninger, kontooplysninger, adfærdsdata og tekniske data, betalingsoplysninger og finansielle data og alle data, der leveres eller kræves for at besvare anmodninger eller klager fra registrerede.

Datamodtagere: Vi benytter databehandlere, f.eks. Zendesk når vi yder kundeservice og -support til dig.

Formål med databehandling - nr. 3: Levering af produkter og tjenester samt tilpasning heraf

Beskrivelse af formål: Databehandling i forbindelse med levering af tjenester og tilpasning heraf for at imødekomme brugerens behov og foretage de tilpasninger, som brugeren direkte har anmodet om. Brugerne konfigurerer de tjenester, som Vend leverer, f.eks. pris- og produktsammenligninger og -overvågninger, notifikationer, nyhetsbrev, produktrelaterede søgealarmer og søgefiltre. Vores tjenester omfatter plugins til sociale medier til deling af indhold på tjenester som f.eks. Facebook. Vi sender påmindelser til brugerne, når deres annoncer er udløbet. Vi tilbyder en AI-assistent, der kan hjælpe brugere med at skabe indhold, såsom at foreslå en kategori til deres opslag baseret på et billede. Vi faciliterer dialogen mellem sælgere og købere via chat og muliggør kontakt mellem private personer og erhvervsdrivende gennem kontaktformularer og e-mail. Vi lader vores brugere give vurderinger og anmeldelser af andre brugere og annoncører. Vi måler og synliggør den tid, det tager for en sælger at besvare den første henvendelse fra en køber, for at motivere til effektiv og brugervenlig kommunikation. Vi tilbyder tjenester, der kombinerer betaling og levering (Fiks færdig). Gennem samarbejdspartnere tilbyder vi distributions- og leveringstjenester, så brugerne nemt kan købe produkter og bestille leveringer. Vi behandler navn og adresse på både sælger og køber i forbindelse med disse distributionstjenester. Denne information kan også være tilgængelig for modtageren af pakken.

Derudover behandler vi information relateret til transporttjenester for at håndtere kompensationskrav. Vores partnere kan tage et billede af, at pakken er leveret på adressen, for eksempel på dørmåtten eller i postkassen, som en bekræftelse på levering.

Vi tilbyder også transaktionelle tjenester, der kombinerer betaling og forsendelse. Disse tjenester leveres via tredjeparter, som fungerer som uafhængige dataansvarlige.

 Vi faciliterer tredjepartstjenester på vores markedspladser, f.eks. forsikring og finansiering fra tredjeparter. Vi markedsfører produkter fra forhandlere side om side med andre annoncer og videresender brugere til forhandlernes tjenester. Vi tilbyder prisvurdering af brugte biler. Vi tilrettelægger for indhentning af biloplysninger (inkl. restgæld, syn og kilometertal) fra offentlige myndigheder og registre baseret på bilens nummerplade. Endelig udarbejder vi samlede statistikker, der giver indsigt i rækkevidden af en annonce. 

Hvorfor behandler vi data? Det gør vi for at kunne levere vores tjenester og produkter og opfylde den kontrakt, vi har indgået med dig, og for at sikre, at vores brugere kan anvende vores forskellige funktioner, samt for at kunne levere produkter og tjenester til vores erhvervskunder.

Retsgrundlag: Kontraktlig forpligtelse. Databehandlingsaktiviteter udført i forbindelse med statistikker og analyser er baseret på en legitim interesse. 

Indstillinger: Funktionerne kan administreres i de relaterede indstillinger. Det er muligt at administrere adfærdsdata og tekniske data til reklameformål under cookieindstillingerne.

Hvilke data behandler vi? Grundlæggende profiloplysninger, kontooplysninger (fra Vend-kontoen ), adfærdsdata og tekniske data, brugergenereret indhold samt betalingsoplysninger og finansielle data.

Datamodtagere: Vi benytter databehandlere, f.eks. Actito og Amazon Web Services (AWS), til levering og tilpasning af produkter og tjenester til dig og vores andre kunder. Når en bruger benytter delingsfunktionen til at dele indhold på f.eks. Facebook, vil Meta Platforms Ireland Limited være den dataansvarlige for data på Facebooks tjenester. Bilbasen benytter Tinglysning.dk's database i forbindelse med prisvurderinger til at fremsøge oplysninger på grundlag af en oplyst nummerplade. Søgeresultatet indgår i prisvurderingen. For vores transaktionelle tjenester, hvor betaling og levering er kombineret, samarbejder vi med Tink AB og Adyen N.V. om at levere tjenesterne.

Formål med databehandling - nr. 4: Administration af Vend-konto og log-in

Beskrivelse af formål:  Alle databehandlingsaktiviteter i forbindelse med oprettelse og vedligeholdelse af en brugers konto- og tilknyttede brugerprofiler for vores mærkevarer i Danmark (DBA, Bilbasen, Prisjagt). Dette omfatter også sikkerhedsrelaterede formål som f.eks. forebyggelse af svindel, sikkerhedskopiering og logning (sikkerhedsrelaterede formål er nærmere beskrevet under behandlingsformål nr. 9). En brugers mærkevareprofil  kan indeholde flere oplysninger fra brugeren end en Vend-konto . DBA Boost-medlemmer kan f.eks. indsætte profilbillede på deres konto. Når en bruger bekræfter sin identitet ved hjælp af MitID, opbevares status og tidspunkt for bekræftelse. For nogle tjenester kan verifikation være obligatorisk. Brugerens telefonnummer uploades til brugerens Vend-konto, når kontoen verificeres med flertrinsbekræftelse, eller brugeren kan blive bedt om selv at oplyse telefonnummeret, når han/hun verificerer via sin konto eller sin aktivitet på en tjeneste. Vi bruger telefonnummer sammen med andre data til at gennemføre forbedringer og opretholde sikkerhed på alle vores tjenester samt for at kunne levere, tilpasse og måle reklamer, indhold, markedsføring og kommunikation (sådanne formål er beskrevet nedenfor under de relevante behandlingsaktiviteter). Brugeren kan til enhver tid slette sit telefonnummer i kontoprofilen. Vi bruger cookies, således at brugerne kan forblive logget ind, når de surfer mellem siderne på vores hjemmesider. 

Hvorfor behandler vi data? Det gør vi for at kunne tilbyde dig en Vend-konto, hvor det er let at logge ind på vores forskellige tjenester. Vi passer godt på din konto og din eventuelle mærkevareprofil på de forskellige tjenester, som du benytter. Vi sørger også for, at dine konti er sikre, og vi påser, at vores tjenester er sikre og nemme at bruge. 

Retsgrundlag: Kontraktlig forpligtelse

Indstillinger: Det er ikke muligt at fravælge login- og kontofunktionerne, da de er nødvendige for sikker levering af vores tjenester. Du har dog til enhver tid mulighed for at slette din brugerkonto eller redigere dine oplysninger via kontoadministrationssiderne

Hvilke data behandler vi? Grundlæggende profiloplysninger, kontooplysninger (fra din Vend-konto), betalingsoplysninger og finansielle data, adfærdsdata og tekniske data.

Datamodtagere: Vi benytter databehandlere, f.eks. Amazon Web Services (AWS) og Google Cloud Platform (GCP), til at administrere din konto. MitID leveres af Signicat. 

Formål med databehandling - nr. 5: Fakturering, betaling og skatterapportering

Beskrivelse af formål: Behandling af brugernes personoplysninger for at sikre enkel og korrekt betaling af beløb til Vend for serviceabonnementer (f.eks. DBA Boost) og andre betalinger samt vores databehandling i forbindelse med opkrævning af betalinger ved retslig inddrivelse i tilfælde af manglende betaling. Lagring af data til regnskabs- og bogføringsformål. Lovpligtig rapportering af transaktionsværdi og brugeroplysninger til skattemyndighederne. Sådan rapportering forudsætter identitetsbekræftelse og indhentning af lovpligtige oplysninger.

Identifikation ved hjælp af fødsels- og personnummer kan ske gennem tredjeparter, såsom finansielle udbydere, for at sikre korrekt identifikation.

For Fiks Færdig-tjenesten leveres betalingstjenesten af Adyen, som fungerer som en selvstændig dataansvarlig. I denne forbindelse er vi også forpligtet til at bekræfte, at brugeren er den retmæssige ejer af det bankkontonummer, hvor købesummen skal udbetales. Denne bekræftelse udføres af en anden tredjepart, Tink. Tink bekræfter ejerskabet af bankkontoen, og vi videregiver kontonummeret til Adyen.

Hvorfor behandler vi data? Det gør vi for at sikre, at det er muligt for dig at betale for Vends produkter og tjenester på en enkel og tryg måde, for at vi kan opfylde den kontrakt, vi har indgået med dig, og for at opfylde retlige forpligtelser..

Retsgrundlag: Kontraktlige forpligtelser er retsgrundlaget for enhver form for fakturering og betaling, der gennemføres som led i den almindelige opfyldelse af kontraktlige betalingsforpligtelser. Legitime interesser er retsgrundlaget for at anvende personoplysninger ved retslig inddrivelse af udestående betalinger. Rapportering til skattemyndigheder er baseret på en retlig forpligtelse.

Indstillinger:  Det er ikke muligt at fravælge denne funktion, da den er strengt nødvendig for levering af tjenesten, eller for at Vend kan levere vores produkter og tjenester og opfylde vores juridiske forpligtelser f.eks. i forhold til skat og bogføring. 

Hvilke data behandler vi? Grundlæggende profiloplysninger, kontooplysninger (fra din Vend-konto), oplysninger om betaling og finansielle data.

Datamodtagere: Vi benytter databehandlere, f.eks. Reepay, Amazon Web Services (AWS) og Microsoft, til fakturering og betaling. Vi videregiver data til samarbejdspartnere, der fungerer som dataansvarlige (f.eks. MobilePay i forbindelse med af betalingsløsninger på vores tjenester).

Formål med databehandling - nr. 6: Indsamling og analyse af adfærdsdata og andre personoplysninger med henblik på udvikling af produkter og tjenester

Beskrivelse af formål: Vend søger konstant at forbedre vores eksisterende produkter og tjenester, og vi udvikler nye produkter og tjenester, som opfylder vores kunders behov. Til dette formål indsamler og behandler vi brugerdata med henblik på at analysere brugeradfærd på vores hjemmesider, herunder adfærd på tværs af hjemmesider og brug af tjenester inden for Vends familie af tjenester og mærkevarer. Vi benytter kontooplysninger til at analysere brugertrends, identificere tendenser og generere statistikker på baggrund af brugeradfærdsanalyser. Vi gennemfører målinger af visse tjeneste- og produktfunktioner, indsamler feedback via brugerundersøgelser, foretager fejlfinding og afprøver nye produkter og produktfunktioner. Som en del af den løbende produktforbedring og udvikling kan vi også anvende brugerdata til at træne maskinlæringsmodeller. For enkelttjenester analyserer vi hele brugerrejsen, der fører frem til en konkret handling, såsom publicering af en annonce på markedspladsen. Dette indebærer at vi kombinerer adfærdsdata fra perioder hvor bruger ikke er indlogget med data fra perioder, hvor bruger er indlogget. Sådanne kombinerede dataset, som indeholder både indloggede og ikke-indloggede adfærdsdata, er pseudonymiserede og bruges aldrig til markedsførings- eller personaliseringsformål. Vi formidler dataindsigt og analyser internt i vores forretning, som giver os indsigt i, hvorledes Vends  tjenestefamilie anvendes, og om interaktionen omkring vores reklamer, herunder kombinerer vi også data om brugen af vores produkter og tjenester med data om interaktionen med vores reklamer. Dette kan tjene som inspiration for og være en kilde til viden for de personer, der arbejder med vores tjenester, og derved bidrage til forbedringer af vores produkter og tjenester, og at vi finder nye muligheder, der fører til udvikling af nye produkter og tjenester. Vi benytter samlede statistikker til at skabe fagligt indhold om, hvordan tjenesterne bruges.

Hvorfor behandler vi data? Det gør vi for at forbedre vores eksisterende produkter og tjenester og for at udvikle nye produkter og tjenester, som vores brugere ønsker, og fordi løbende videreudvikling af vores produkter og tjenester er en absolut forudsætning for at drive en rentabel virksomhed og sikre os en levedygtig forretning.

Retsgrundlag: Legitim interesse. Cookiesamtykke er retsgrundlag for indsamling af data ved hjælp af cookies og lignende teknologier.

Indstillinger: For behandling baseret på samtykke: Indstillinger er tilgængelige via samtykke-pop-up'en, som du kan få adgang til via vores tjenester. For legitim interesse: Indstillinger i tjenesten.

Hvilke data behandler vi? Grundlæggende profildata, kontooplysninger, oplysninger om adfærd og tekniske data. Der anvendes brugergenereret indhold og antagelser om vores brugere.

Datamodtagere: Vi benytter databehandlere, f.eks. Amazon Web Services (AWS), Hotjar og Amplitude, når data indgår i udviklingen af vores produkter og tjenester.

Formål med databehandling - nr. 7:  Tilpasning af produkter og tjenester

Beskrivelse af formål: Vi tilpasser vores indhold, f.eks. anbefalinger til markedspladser, på grundlag af brugerdata, således at vi kan levere en mere målrettet brugeroplevelse. Dette omfatter visning af markedspladsannoncer baseret på geografisk placering, IP-adresse og brugerinteresser på grundlag af de sidste sider, som brugeren har besøgt. Vi anbefaler også annoncer, som kan have brugerens interesse på baggrund af brugerinput, f.eks. brugerens favoritter og interesser. Vi kan vise personaliserede annoncer på markedspladsen eller på andre tjenester (f.eks. Facebook; se behandlingsformål nr. 8 for yderligere oplysninger). Den personaliserings- og anbefalingsfunktionalitet, vi udvikler, involverer typisk træning af tilpassede maskinlærings-/AI-modeller. 

Hvorfor behandler vi data? Det gør vi for at sikre, at vores produkter og tjenester er relevante og nyttige for dig, og at vores tjenester kan hjælpe dig, f.eks. når du skal finde lige netop de annoncer, der er relevante for dig, blandt den store mængde information, vi har på vores hjemmeside. Personligt tilpassede produkter og tjenester er en absolut forudsætning for at vi kan tilbyde tjenester, der har høj relevans for vores brugere, og for at vi kan drive en levedygtig forretning.

Retsgrundlag: Kontraktlige forpligtelser er retsgrundlaget for levering af personligt tilpassede produkter og tjenester. Samtykke er dog det retsgrundlag, når vi bruger cookies og lignende teknologier til at indsamle og behandle data, der er baseret på din interaktion med vores onlinetjenester (adfærdsdata), og når vi behandler sådanne data til personlig tilpasning i produktet. GPS-positionssdata fra mobile enheder baseret på samtykke.

Indstillinger: Det er muligt at administrere adfærdsdata og tekniske data til personaliserede formål under cookieindstillingerne. Der findes yderligere muligheder for administration i indstillingerne på mobiloperativsystemet. 

Hvilke data behandler vi? Grundlæggende profiloplysninger, brugergenereret indhold, adfærdsdata, tekniske data, lokaliseringsdata og antagelser om vores brugere.

Datamodtagere: Vi benytter databehandlere, f.eks. Amazon Web Services (AWS), Raptor, når vi individualiserer vores produkter og tjenester.

Formål med databehandling - nr. 8: Forbrugerrettet markedsføringskommunikation

Beskrivelse af formål: Vi tilbyder personaliseret og ikke-personaliseret markedsføring på vores hjemmesider, i vores apps og ved direkte kommunikation i forbindelse med markedsføringen af relevante produkter og tjenester fra Vend og vores samarbejdspartnere, hvilket foregår ved f.eks. direkte markedsføring, produktnotifikationer, nyhedsbreve, personlig tilpasset information om produktfunktioner, reklamer, konkurrencer og kampagner samt annoncer på andre hjemmesider (f.eks. Facebook og Google). Dette omfatter målrettede kampagner, tilbud, notifikationer, e-mailmarkedsføring, idet vi måler effektiviteten af markedsføringsaktiviteterne og registrerer resultaterne heraf, herunder justerer kommunikationen til vores kunder baseret på sporede resultater af vores kundekommunikation. Vi anvender Meta Platforms (Facebook), Google og andre markedsføringstjenester til personligt tilpassede kampagner på deres tjenester. Adfærd på Vends tjenester kan anvendes til at skabe et kundegrundlag på tredjepartsplatforme eller et grundlag for at nå ud til brugere på tredjepartstjenester. Personaliseret markedsføring kan også indebære, at brugerne modtager markedsføring om andre af Vends produkter og tjenester på baggrund af brugerens anvendelse af en eller flere af Vends tjenester, f.eks. kan brugere af DBA modtage information om Bilbasen på baggrund af deres brug af DBA. Vi kan bruge maskinlæring og/eller AI-aktiveret funktionalitet for at gøre vores marketingkommunikation mere relevant og effektiv.

Hvorfor behandler vi data? Det gør vi for at markedsføre vores produkter og tjenester på forskellige måder, så vi også fremover vil være i stand til at tilbyde vores tjenester og produkter. Vi måler og analyserer resultaterne af vores markedsføring for at få viden om, hvordan vi kan forbedre den. Vi ønsker ligeledes at sikre, at du ikke modtager markedsføring, som vises på tredjepartshjemmesider, og som vedrører tjenester og produkter, du allerede benytter.

Retsgrundlag:  Samtykke er retsgrundlaget for direkte elektronisk markedsføring, når en bruger ikke er i et kundeforhold til Vend eller nogen af vores mærkevarer. Berettiget interesse kan dog også være retsgrundlaget for direkte elektronisk markedsføring, når du som bruger er i kundeforhold til Vend, dvs. er abonnementskunde eller indlogget med Vend på en tjeneste). Endvidere er legitim interesse det juridiske grundlag, når markedsføringen leveres af reklamer, i produktmeddelelser eller marketingopkald. Når direkte elektronisk markedsføring af produkter og tilbud er en integreret del af tjenesten (f.eks. fordelsprogram og produktanbefalingstjenester), er kontrakt det juridiske grundlag for sådan markedsføring. Når det kommer til markedsføring på tredjepartsplatforme (uden brug af adfærdsdata indsamlet på Vend-tjenester) er retsgrundlaget legitim interesse. I nogle begrænsede tilfælde deler vi data med tredjeparter (såsom Meta og Google) for at markedsføre vores tjenester på deres platforme baseret på adfærdsdata indsamlet hos Vend-tjenester. Sådan behandling og deling af personoplysninger er baseret på samtykke.

Indstillinger:  Administration af denne form for databehandling kan administreres af brugerne på deres tjenestespecifikke profilside (direkte markedsføring). Det er muligt at administrere adfærdsdata og tekniske data til personaliserede formål under cookieindstillingerne.

Hvilke data behandler vi? Grundlæggende profiloplysninger, kontooplysninger, adfærdsdata og tekniske data, antagelser om vores brugere og lokaliseringsdata (på grundlag af GPS eller IP-adresser).

Datamodtagere: Vi benytter databehandlere, f.eks. Amazon Web Services (AWS), Meta Platforms Ireland Limited (Facebook), Microsoft, Google Advertising Products, Criteo, RTB House, til markedsføring af vores tjenester. Nogle af disse virksomheder kan også behandle data som dataansvarlig.

Formål med databehandling - nr. 9: Behandlingsaktiviteter der vedrører sikkerhed, svindel eller misbrug:

Beskrivelse af formål: Dataindsamling på vores tjenester gennemføres af sikkerhedsmæssige hensyn og for at forhindre svindel, chikane og misbrug af tjenesten. Dette omfatter bl.a. profiloplysninger, herunder også profiloplysninger indsamlet i forbindelse med verifikation (f.eks. fødselsdato og navn via MitID), analyser af logaktivitet, transaktionsaktivitet og anden adfærd, med henblik på at skabe stabilitet på vores tjenester og for at beskytte de oplysninger, som Vend opbevarer. Formålet er endvidere at afdække og forhindre svindel i forbindelse med produktordrer/-forespørgsler samt at sikre overholdelse af vores brugerbetingelser og -vilkår, f.eks. vedrørende acceptabel brugeradfærd på vores debatfora og i beskedtjenesten.. Dette omfatter endvidere forebyggelse og afdækning af svindel og ulovlige handlinger på markedspladserne, hvor vi kan gennemgå annoncer og beskeder udvekslet mellem brugerne. Vi kan desuden overdrage oplysninger til de offentlige myndigheder, f.eks. skattemyndighederne, toldmyndighederne, politiet og parter i civile retssager på grundlag af retskendelser. Vi kan for eksempel blive pålagt at udlevere annoncer og historikken i beskeder udvekslet mellem brugerne eller i særlige tilfælde, hvor vi har en legitim interesse på grund af misbrug, svindel eller kriminelle handlinger på vores tjenester. Med henblik på at bidrage til løsning af en eventuel tvist og forhindre ulovlige og uredelige handlinger på markedspladserne kan vi i forbindelse med en tvist udlevere brugergenereret indhold, der tidligere er blevet offentliggjort (men som senere er blevet redigeret, fjernet eller slettet). Særlige sikkerhedsforanstaltninger forudsætter, at brugeren bekræfter sit telefonnummer. Vi kan anvende og opbevare dette nummer til yderligere sikkerhedsmæssig behandling (identifikation af flere konti fra den samme bruger, afsløring af forsøg på svindel, hvor den samme bruger udgiver sig for at være forskellige personer osv.). Vi bruger maskinlæring og kunstig intelligens for at hjælpe menneskelig beslutningstagning, når vi udfører sikkerheds-, anti-svindel- og tilsvar behandlingsaktiviteter der vedrører sikkerhed, svindel eller misbrug.

Hvorfor behandler vi data?  Det gør vi for at beskytte dine personoplysninger og sørge for, at vores tjenester er sikre for alle vores brugere samt for at påse, at vores tjenester anvendes lovligt og i overensstemmelse med de gældende vilkår, betingelser, retningslinjer og forpligtelser (herunder at sikre betaling). Vi bestræber os på at afsløre svindel og ulovlige handlinger på vores markedspladser, så du altid kan føle dig tryg og have tillid til de øvrige brugere. 

Retsgrundlag: Legitim interesse og retlig forpligtelse til at beskytte information og overdrage oplysninger til de offentlige myndigheder.

Indstillinger: Det er ikke muligt at fravælge denne funktion. Vend giver typisk ikke indsigelsesmulighed mod denne form for databehandling, da den er afgørende for at sikre beskyttelse af alle vores tjenester og brugere.

Hvilke data behandler vi? Grundlæggende profiloplysninger, kontooplysninger, oplysning om betaling og finansielle data, adfærdsdata og tekniske data, brugergenereret indhold, information modtaget fra tredjeparter, antagelser om vores brugere og lokaliseringsdata (på grundlag af GPS eller IP-adresse).

Datamodtagere: Vi kan overdrage oplysninger til offentlige myndigheder, der fungerer som dataansvarlige, f.eks. skattemyndighederne, toldmyndighederne, politiet eller fødevaremyndighederne.

Formål med databehandling - nr 10: B2B salg, indkøb og markedsføringsrelateret behandling af kundedata

Der er en separat privatlivspolitik for B2B-kundedatabehandling, se her.

Formål med databehandling - nr. 11: Brugerskabt indhold

Beskrivelse af formål: Vores markedspladser består af brugerskabte annoncer. Brugerne kan være enten privatpersoner eller erhvervsvirksomheder (f.eks. bilforhandlere). Annoncerne indeholder information fra brugeren, f.eks. en beskrivelse af og specifikationer for det annoncerede produkt og billeder heraf. Vi har et debatforum om biler, hvor brugerne kan indlede og deltage i debatter. På Bilbasen.dk kan brugerne indsende brugeranmeldelser af biler baseret på deres egne erfaringer. På vores pris- og produktsammenligningstjeneste, Prisjagt.dk, kan brugerne anmelde produkter, priser og butikker. Resultaterne af sådanne brugeranmeldelser offentliggøres både individuelt (med brugernavn) og som samlet information, og gengives på vores og vores samarbejdspartneres hjemmesider og apper.  

Hvorfor behandler vi data? Det gør vi for at levere den tjeneste, som en bruger har anmodet om.  

Retsgrundlag: Legitim interesse i at offentliggøre indhold på brugerens anmodning.

Indstillinger: Det er ikke muligt at fravælge denne funktion, men det er muligt for brugerne at slette deres indhold og deres konto for Vend og tilhørende mærkevareprofilsider. 

Hvilke data behandler vi? Information i annoncer og i debatforum, f.eks. fri tekst, fotos og brugerens grundlæggende profiloplysninger.

Formål med databehandling - nr. 12: Målgruppesegmentering med henblik på oprettelse af personaliseret annonceprofil, produktpersonalisering, markedsføringspersonalisering og produktforbedring

Beskrivelse af formål: Vi bruger dine oplysninger til at oprette annonce-, markedsførings- og produktsegmenter på grundlag af demografiske data (alder, køn, sted), lokaliserings- og adfærdsdata, ligheder mellem brugere ("lookalikes model"), login-status for en bruger (logget ind eller ej) og uploadede kundelister (inklusive telefonnummer eller e-mail). Vi tilbyder også et CRM-matchingprodukt til annoncører, hvor annoncøren kan uploade kundelister, der matches med brugere med en Vend-konto. Vi bruger maskinlæringsteknologi til at komme frem til formodninger om brugeregenskaber, herunder demografi, placering, hensigt eller interesser.

Hvorfor behandler vi data? Det gør vi for at skabe markedsførings- og annonceringssegmenter men også for at skabe segmenter, der gør det muligt for os at levere produkter og tjenester tilpasset til vores brugere.
Disse databehandlingsaktiviteter gør det muligt for os at levere kvalitetsprodukter og -tjenester til vores brugere og drive en forretning, der også fremover vil være økonomisk levedygtig. 

Retsgrundlag: Samtykke og legitim interesse

Indstillinger:  Det er muligt at administrere adfærdsdata og tekniske data til markedsførings- og annonceformål under cookieindstillingerne.

Hvilke data behandler vi? Grundlæggende profiloplysninger, kontooplysninger, adfærdsdata og tekniske data, antagelser om vores brugere og lokaliseringsdata (GPS eller IP-adresse).

Datamodtagere: Vi benytter databehandlere, f.eks. Google Advertising Products, Amazon Web Services (AWS) (hosting og lagring), Raptor, AdeX (intern lagring af segmenter), i forbindelse med målgruppesegmentering.

Formål med databehandling - nr. 13: Placering af cookies og adgang til cookieoplysninger

Beskrivelse af formål: Cookies, enhedsidentifikatorer eller anden information kan opbevares eller tilgås på din enhed til de formål, der er beskrevet i vores persondata- og cookiepolitik. Det er muligt at blokere cookies og lignende i browserindstillingerne. 

Hvorfor behandler vi data?  Vi bruger cookies og tilsvarende teknologier til mange formål. I afsnittet om cookies i vores persondata- og cookiepolitik kan du læse mere om de cookies, vi anvender.  

Retsgrundlag: Samtykke som defineret i forbindelse med implementeringen af e-databeskyttelsesdirektivet i Danmark. Vend anvender IAB Transparency and Consent Framework ved indhentning af samtykke og administration af fravalg af cookies og tilsvarende teknologier. IAB er en global organisation, der beskæftiger sig med digital annoncering. Efterfølgende databehandling af personoplysninger er underlagt GDPR og er omfattet af de øvrige behandlingsaktiviteter, der er beskrevet nedenfor (se formål 15-19).

Indstillinger:  Det er muligt at administrere cookies direkte i browserindstillingerne på din enhed og/eller ved at følge linket til cookieindstillinger, der findes nederst på hjemmesiden eller under indstillinger på mobilapplikationerne.

Hvilke data behandler vi? Grundlæggende profildata, kontooplysninger, adfærdsdata og tekniske data.

Datamodtagere: Under cookieindstillingerne finder du mere udførlige oplysninger om datamodtagere samt om hvilke cookies, der anvendes på de enkelte hjemmesider. Annoncører vil typisk være dataansvarlige, mens tredjeparter i forhold til Vends analyse- og marketingcookies er databehandlere af personoplysninger.

Formål med databehandling - nr. 14: Facilitering af akademisk forskning

Beskrivelse af formål: Vi deler lejlighedsvist anonymiserede data med forsknings- og uddannelsesinstitutioner eller myndigheder (f.eks. KFST) med henblik på at bidrage til forskning, som hele samfundet kan drage fordel af. Vi deler ikke data med forskere, førend vi har foretaget en vurdering af de samfundsmæssige fordele ved den pågældende forskning. 

Hvorfor behandler vi data?  Det gør vi for at hjælpe forsknings- og uddannelsesinstitutioner med at gøre nye opdagelser til gavn for samfundet.

Retsgrundlag: Legitim interesse

Indstillinger:  Der findes ingen brugerrettede indstillingsmuligheder på nuværende tidspunkt.

Hvilke data behandler vi? Grundlæggende profiloplysninger, brugergenereret indhold og adfærdsdata og tekniske data.

Datamodtagere: Forskellige forsknings- og uddannelsesinstitutioner, der fungerer som dataansvarlige.

Databehandling i forbindelse med online-annoncering

Vend behandler persondata for at vise både almindelig annoncering (reklame), såsom kontekstbaserede annoncer, og personlig tilpasset annoncering på vores hjemmesider og apps. De forskellige formål, der er iboende for Vends online annonceringsvirksomhed, er beskrevet nedenfor. Reklameindustrien bruger et sofistikeret sæt teknologier til at gøre det lettere for flere markedsdeltagere at levere specifikke elementer af reklameprocessen til reklamekunder. Dette resulterer ofte i, at data deles på tværs af flere parter, hvoraf nogle er uafhængige dataansvarlige.

Vend har et strengt sæt af politikker, der beskriver, hvilke data der deles, og hvad der kan gøres med sådanne data, som anvendes over for andre dataansvarlige, der modtager data indsamlet på vores hjemmesider eller gennem annonceindhold på vores hjemmesider. Vi kontrollerer, at eventuelle nye dataansvarlige af denne type, og som vi måtte dele brugernes personlige data med, eller som vi tillader at tage del i vores annoncevirksomhed, også anvender disse standarder. Alle detaljer, herunder en liste over de partnere, vi deler data med, kan findes i de tjenestespecifikke cookieindstillinger.

Vend har forpligtet sig til at samarbejde med brugere, tilsynsmyndigheder og reklamebranchen for at sikre, at brugernes rettigheder og Vend og vores partneres legitime interesser respekteres ved databehandling i forbindelse med annoncering.

Formål med databehandling - nr. 15: Udvælgelse af basisreklamer, f.eks. kontekstbaserede reklamer

Beskrivelse af formål: Du kan få vist reklamer baseret på kontekst, f.eks. det indhold du ser, den app du bruger, din omtrentlige placering (kommune eller område i større byer) eller typen af din enhed (f.eks. mobil, tablet, computer). Det betyder, at når du for eksempel ser en annonce for en sofa, kan du få vist reklamer fra møbelforretninger ved siden af annoncen. Vi bruger maskinlæring til at foreslå relevante emner, der skal inkluderes i kontekstbaserede segmenter. Som et eksempel bruger vi maskinlæring til at forudsige din omtrentlige aktuelle placering (lande-, region-, kommune-, by- eller bydelsniveau), og vi bruger også maskinlæring, når vi foretager søgeordsmatchning for at foreslå relevante emner, der skal inkluderes i kontekstbaserede segmenter.

Hvorfor behandler vi data? Det gør vi for at kunne vise reklamer og for at tilpasse reklamerne til dig og for at skabe større værdi heraf for annoncørerne. På denne måde er det muligt for os at finansiere vores tjenester og udbyde dem til vores brugere gratis eller til lavere priser samt at udvikle og udvide vores udbud af produkter og tjenester.

Retsgrundlag: Legitim interesse

Indstillinger:  Det er ikke muligt at fravælge kontekstbaserede annoncer, da dette vil fjerne Vends mulighed for at finansiere de onlinetjenester, vi udbyder gennem digital annoncering. 

Hvilke data behandler vi? Adfærdsdata og tekniske data anvendes til levering af reklameindhold.

Datamodtagere: I forbindelse med udvælgelse og levering af reklamer samarbejder vi desuden med forskellige tredjeparter, der kan fungere som databehandlere eller dataansvarlige, alt efter hvad der er relevant, f.eks. Adnuntius.

Formål med databehandling - nr. 16: Udvælgelse af personaliserede reklamer

Beskrivelse af formål: Du kan få vist personaliserede reklamer på baggrund af brugerprofil, herunder alder, køn, placering eller interesser. Dette er baseret på en formodning om dine interesser og præferencer på baggrund af adfærdsdata og tekniske data, kontooplysninger og grundlæggende profiloplysninger, oplyste og/eller formodede interesser og oplyst eller formodet alder, køn eller geografisk område (f.eks. omtrentlig nuværende position). Når vi udleder dine interesser, bruger vi kunstig intelligens-teknologi.

Hvorfor behandler vi data? Det gør vi for at kunne vise dig reklamer, der er relevante for dig og værdiskabende for vores annoncører. Det gør det muligt for os at finansiere nyheder og andre tjenester gennem reklamer og at tilbyde disse helt gratis eller til lav pris samt med at udvikle og udvide vores udbud. 

Retsgrundlag: Samtykke og legitim interesse

Indstillinger:  Det er muligt at administrere adfærdsdata og tekniske data til reklameformål under cookieindstillingerne.

Hvilke data behandler vi? Grundlæggende profiloplysninger, kontooplysninger, adfærdsdata og tekniske data, antagelser om vores brugere og lokaliseringsdata (GPS eller IP-adresse). Navn, e-mailadresse, adresse eller andre lignende identificerbare data om brugere, deles ikke med annoncører eller andre tredjeparter. 

Datamodtagere: I forbindelse med udvælgelse og levering af reklamer samarbejder vi med forskellige tredjeparter, der kan fungere som databehandlere eller dataansvarlige, alt efter hvad der er relevant, f.eks. Google Advertising Products, Adform, Xandr, og Pubmatic.

Formål med databehandling - nr. 17: Måling af annonceeffektivitet

Beskrivelse af formål: Det er muligt at måle effektiviteten og resultaterne af de annoncer, som du ser eller reagerer på. Det betyder, at vi registrerer, når en bruger ser eller reagerer på en annonce, således at vi kan fakturere annoncørerne.  Hvorfor behandler vi data? Det gør vi, således at vi kan fakturere vores annoncører og forbedre de annoncer, der vises på vores hjemmesider. Eftersom vi finansierer vores produkter og tjenester delvist gennem reklame betyder det, at vi også i fremtiden kan tilbyde andre onlinetjenester.

Retsgrundlag: Samtykke er retsgrundlag, når vi bruger cookies og lignende teknologier til at indsamle og behandle data, der er baseret på din interaktion med vores onlinetjenester (adfærdsdata) og behandler sådanne data for at måle annonceydelse. Nogle grundlæggende målinger, f.eks. måling af antal visninger, udføres ud fra legitim interesse. 

Indstillinger:  Der tilbydes ingen kontrol til brugerne til den grundlæggende måling af annonceydelse, da det ikke er muligt at sælge digital annoncering, uden at måling af annonceydelse er på plads for annoncører. Indtægter fra disse annoncetjenester er afgørende for de tjenester, som Vend leverer. For behandling baseret på samtykke: kontroller er tilgængelige via samtykke-pop-up'en, som du kan få adgang til via vores tjenester. For tredjeparter kan du også finde kontroller via samtykke-pop-up'en, som du kan få adgang til via vores tjenester. 

Hvilke data behandler vi? Grundlæggende profiloplysninger, kontooplysninger, data om reklameeffektivitet samt adfærdsdata og tekniske data. Navn, e-mailadresse, adresse eller andre lignende identificerbare data om brugere deles ikke med annoncører eller andre tredjeparter.

Datamodtagere: I forbindelse med måling af annonceeffektivitet samarbejder vi med tredjeparter, der kan fungere som databehandlere eller dataansvarlige, alt efter hvad der er relevant, f.eks. Google Advertising Products. 

Formål med databehandling - nr. 18: Udvikling og forbedring af reklameprodukter

Beskrivelse af formål: Dine data kan blive anvendt med henblik på at forbedre og udvikle nye annonceprodukter. Ved at analysere annonceeffektivitet kan vi f.eks. foretage justeringer af, hvilke annoncer der vises, hvor ofte annoncerne vises, eller hvilke kombinationer af annoncer der har den bedste virkning osv. På grundlag af denne viden foretager vi ændringer for at sikre, at vores systemer til stadighed viser optimerede annoncer og reklamer til vores brugere og vores kunder. 

Hvorfor behandler vi data? Det gør vi for at kunne forbedre vores annoncering. Eftersom vi finansierer vores tjenester ved at tilbyde annoncering, betyder det, at vi også fremover kan bringe nyheder og tilbyde andre onlinetjenester.

Retsgrundlag: Legitim interesse

Indstillinger:  Det er muligt at administrere adfærdsdata og tekniske data til reklameformål under cookieindstillingerne.

Hvilke data behandler vi? Grundlæggende profiloplysninger, kontooplysninger, adfærdsdata og tekniske data, lokaliseringsdata (på grundlag af GPS eller IP-adresser). Navn, e-mailadresse, adresse eller andre lignende identificerbare data om brugere, deles ikke med annoncører eller andre tredjeparter.

Formål med databehandling - nr. 19: Sikre databeskyttelse, forhindre svindel og fejlsøge annonceprodukter

Beskrivelse af formål: Dine data kan anvendes til at opdage og forhindre svindel, fjerne fejl i vores annonceprodukter og sikre, at vores systemer og processer fungerer korrekt og sikkert. Det betyder, at vi f.eks. gennemfører analyser i tilfælde af IP-adresseforespørgsler eller i forbindelse med enhedstyper og interaktion med reklamer for at afsløre reklamerobotter. Vi gennemfører bl.a. statistiske målinger af annonceeffekt pr. enhedstype for at sikre, at vores systemer fungerer korrekt og sikkert. 

Hvorfor behandler vi data? Det gør vi for at forhindre svindel og for at sikre, at vores hjemmesider og apps er så sikre og beskyttede som muligt for alle vores brugere.

Retsgrundlag: Legitim interesse

Indstillinger:  Der er ingen brugerrettede muligheder for at administrere denne funktion, da sikkerhed og forebyggelse af svindel af indlysende årsager ikke kan fravælges af brugerne.

Hvilke data behandler vi? Grundlæggende profiloplysninger, kontooplysninger, adfærdsdata og tekniske data, lokaliseringsdata (GPS eller IP-adresse). Navn, e-mailadresse, adresse eller tilsvarende identificerbare brugerdata deles ikke med annoncører eller andre tredjeparter.

Datamodtagere: Endvidere samarbejder vi med og tillader tredjeparter, f.eks. Google Advertising Products, at behandle data af sikkerhedsmæssige hensyn og med henblik på at forebygge af svindel.